Biler

Forside 3/4

Nissan Z-car Version S (Z33)

Nissan Z-car Version S (Z33)

Symbolet på Nissans sportsånd, Z-bilen, blev droppet fra Nissans udvalg i sommeren 2000. Da CEO Carlos Ghosn dog blev klar over vigtigheden af dens eksistens, gav han grønt lys for udviklingen af den næste model bag lukkede døre, og i juli 2002 blev den foryngede Z-bil født i form af Z33-modellen.

Den grundlæggende ramme var FM-platformen, der var anvendt tidligere af V35 Skyline-modellen. Selv om den monterede motor var en 3.5L V6 DOHC VQ35DE, der også deles med Skyline, var Z-bilen den første der tilbød specifikationer på 280 hk og 37,0 kgm moment, kombineret med en 6-speed manuel transmission.

Efter chefudviklerens ord; "konstant og fortsat fremskridt", blev forbedringer uophørligt føjet til Z-bilen hvert år. En større nyskabelse heriblandt blev opnået ved en mindre ændring af motoren i januar 2007. Motoren blev udskiftet med den nye generation VQ35HR, hvad der øgede kraft-outputtet til 313 hk. Som ville man prale af denne ændring blev en udbuling føjet til den centrale del af kølerhjelmen.

Takket være disse ændringer er Z-bilen endnu en gang blevet en i sandhed fortryllende sportsvogn. Med 5 år på bagen siden den kom i salg, fortsætter denne bil med at brillere som markedets førende japanske sportsvogn.