Nissan Skyline Sedan 350Gt Type SP (V36)
Nissan Skyline Sedan 350GT Type SP (V36)
Denne model blev udgivet i november 2006 som videreudviklingen af V35-serien, der havde markeret en overgangsperiode for Skyline-modellen. Det er en sports-sedan, hvor FM-platformen blev yderligere finpudset ved at optimere motorens monteringsposition og vægtfordelingen for og bag, for at bringe højkvalitetsfølelsen af at køre en bil med frontmotor og baghjulstræk frem.
Karrosseriet blev gjort bredere og lavere i forhold til tidligere modeller, med 2,5-liters eller 3,5-liters V6 som tilgængelige motorer. Disse motorer opnår en maksimal kraft på henholdsvis 225 hk og 315 hk, hvor 4WD-modellen også er udstyret med 2,5-liters motoren. Den 4-hjuls aktive styring, der optimerer drejevinklen på for- og baghjul, er en ekstremt interessant teknologi der fås som valgmulighed på de højere klassemodeller.
350GT Type SP er toppen af linjen, og er læsset med både luksusudstyr og sportsartikler. Sæderne, der er betrukket med ægte læder, er kombineret med en sportstunet affjedring og 18-tommers aluminiumhjul. Selv om den ved første blik har en rolig bæring, når man først har set skarpheden i svingene når denne bil flyver ned af snørklede veje, er der ingen tvivl om at denne model har Skyline-herkomst.